Som sundhedsplejerske er du den person i sundhedsstaben, som ser de fleste af landets skolebørn hyppigst. Du får årligt et indblik i den enkelte elevs fysiske, psykiske og sociale trivsel i forbindelse med ”trivselssamtalerne”. Derfor vil du måske være den første, der får mistanke om, at en elev har en spiseforstyrrelse, og du vil via dit nære samarbejde med både skole, skolelæge og familien have gode muligheder for at få iværksat en tidlig god indsats.

Når du får mistanke om, at et barn har spiseproblemer, er det en god idé i første omgang at se barnet igen efter et par uger, medmindre der er tale om alvorlige symptomer. Tænker du fortsat, at der kunne være tale om spiseforstyrrelse, kan du indhente oplysninger fra lærer og forældre om barnets trivsel generelt samt specifikke oplysninger om spisning.

Forebyggelse af spiseforstyrrelser og fælles handlingsplan for håndtering af elever med spiseforstyrrelser er opgaver, som du kan bidrage til at løse i samarbejde med skolen. Ikke mange skoler har en handlingsplan for sådanne situationer, men det giver ofte et bedre resultat, at opgaverne er velbeskrevne og uddelegerede. 

Du kan læse mere om spiseforstyrrelser her.

Kontakt

Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser

Mail: Skriv sikkert til os via borger.dk
Tlf: 7847 3306