Når du har gennemført introduktionsuddannelsen indenfor enten børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri, er det næste skridt i uddannelsen til speciallæge i psykiatri et hoveduddannelsesforløb indenfor samme område.

Hoveduddannelsesforløbet varer typisk 4 år, og det skal være påbegyndt senest 5 år efter første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse - den såkaldte 5-årsregel

Regionspsykiatrien Gødstrup har fire godkendte stillinger i hoveduddannelsen med numrene:

  • 6507-10-50-h-1
  • 6507-10-50-h-2
  • 6507-10-50-h-3
  • 6507-10-50-h-4

Stillingerne opslås her.

Stor faglig bredde og højt fagligt niveau

Hvis du tager din hoveduddannelsen i Regionspsykiatrien Gødstrup vil du blive grundigt trænet inden for såvel det kliniske som det teoretiske område. Regionspsykiatrien Gødstrup er regionens største voksenpsykiatriske hospital. Vi behandler alle psykiske sygdomme, og det giver dig mulighed for at arbejde indenfor en række spændende psykiatriske specialeområder. Det faglige niveau er højt og med egen forskningsenhed, er der også mulighed for faglig fordybelse.

Høj fleksibilitet

Hvis du vælger at tage din hoveduddannelses i psykiatri hos Regionspsykiatrien Gødstrup, får du stor indflydelse på din karriereplan, og du vil opleve en høj grad af fleksibilitet. Vi kan bl.a. tilbyde muligheden for, at du kan tage din hoveduddannelse på deltid ligesom der også er mulighed for at arbejde i en delestilling mellem forskning og klinisk arbejde.

Du er meget velkommen til at ringe til os og høre om dine muligheder hos Regionspsykiatrien Gødstrup. Se kontaktboksen 

 

Hoveduddannelsen består af:

 

  • Klinisk del
    Den kliniske uddannelse foregår via vejledning i forbindelse med udøvelsen af klinisk arbejde under dagtid og i vagter på afdelingen.
    Den kliniske uddannelse omfatter fokuserede ophold og ansættelse i neurologi. Ansættelsen i neurologi fremgår af den blok i hoveduddannelsesforløbet, som du er ansat i. 
  • Teori og forskning: Ud over den kliniske del af uddannelsen, så omfatter hoveduddannelsen i psykiatri også uddannelse i forskningstræning og anden teoretisk uddannelsen, hvor du skal deltage i generelle og specifikke kurser.

I H-forløb planlægges individuel og/eller gruppe supervision ud fra aktuelle behov. Planlægges i samarbejde med Koordinerende supervisor.

Kontakt

Michael Bo Pedersen
Ledende overlæge med uddannelsesansvar

Mail: michpd@rm.dk
Tlf: 3052 1462

Læs mere

På Dansk Psykiatrisk Selskabs hjemmeside kan du læse mere om H-stillingen i psykiatri:
Speciallægeuddannelsen: H-stillingen

 
Revideret 13-06-2022