Et OPP-samarbejde

Udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien planlægges udført som et nyt OPP-samarbejde (Offentlig-Privat Partnerskab).

Det betyder, at en privat OPP-aktør skal varetage både finansiering, etablering samt bygningsdrift og vedligehold i en årrække.

De eksisterende bygninger, som huser AUH Psykiatrien i Skejby i dag, er også opført som OPP samarbejde.

 

Udbudsform

Projektet udbydes i EU-udbud med udbudsformen konkurrencepræget dialog.
Indledningsvis vil der være en prækvalifikation, hvor der kan prækvalificeres op til 3 ansøgere til at deltage i udbuddet. Efterfølgende vil der være en dialogproces med tilbudsgiverne som ender ud i afgivelse af tilbud på opgaven.