09.11.2022

Udbudskonkurrencen for Totalrådgivning til Ny Psykiatri i Viborg er udbudt.

Udbudsbekendtgørelsen

Psykiatrien i Region Midtjylland ønsker at indgå aftale om totalrådgivning for det samlede bygningsanlæg til og med dispositionsforslag i henhold til YBL 18. Processen efter dispositionsforslaget sker som en skiverådgivning, hvor Psykiatrien i Region Midtjylland aktivt igangsætter Totalrådgiveren inden opstart af hver ny fase.

Psykiatrien i Region Midtjylland kan kræve hver enkelt skive opdelt i byggeetaper. Totalrådgiveraftalens udgangspunkt er en udførelse i hovedentreprise. Psykiatrien i Region Midtjylland kan derudover igangsætte etaper selvstændigt, hvilket kan ske i hovedentreprise eller en anden entrepriseform.

Alle interesserede arkitekt- og ingeniørfirmaer kan inden 5. december fremsende en ansøgning om deltagelse i udbuddet om at blive totalrådgiver for Ny Psykiatri i Viborg. Herefter udvælger Psykiatrien i Region Midtjylland op til fem deltagere til at medvirke i udbuddet.

Find hele bekendtgørelsen og udbudsmaterialet for Ny Psykiatri i Viborg her: Tjenesteydelser - 620658-2022 - TED Tenders Electronic Daily (europa.eu)

Ny Psykiatri i Viborg

Byggeriet Ny Psykiatri i Viborg skal være et tidssvarende og fremtidssikret byggeri, der tilbyder de bedste muligheder for behandling af psykiatriske patienter og understøtter en attraktiv arbejdsplads for personalet. Ny byggeriets målsætningen er at skabe en sammenhængende psykiatrisk afdeling, som kan indpasses i det naturskønne område, byen og Regionshospital Viborg.