Hvor og hvornår skal du møde første dag?

Du kan se, hvor og hvornår du skal møde første dag i den mail, du har fået fra din vejleder inden praktikforløbets start. 

Viborg

Du kan se et kort over afsnit og klinikker i Søndersøparken her.

Silkeborg

Du kan se et kort over Psykiatriens Hus her. 

Skive

Du kan se et kort over klinikker i Skive her.

Parkering

Viborg

Hvis du kommer i bil den første dag, skal du registrere dig på vores parkeringstablets, som er opstillet ved alle de større indgange. Her skal du vælge 24 timers parkering. Du må ikke holde på gæsteparkeringen, som er afmærket med gæsteparkerings-skilte, da de er tidsbegrænsede (3 timer).  

Du kan se et kort over parkering i Søndersøparken her

Silkeborg

I Psykiatriens Hus skal man betale for parkering. Du finder billetautomater på parkeringsarealerne. 

Skive

I Skive er det gratis at parkere.

Du kan se et kort over parkering i Skive her.

Nøgler og navneskilt

Når du møder første dag, vil din vejleder hjælpe dig med at få nøgler og navneskilt udleveret.

Madpakke

Som udgangspunkt har man madpakke med, da vi ikke har en kantine i Viborg og Skive. 

I Silkeborg er det dog muligt at købe mad i Caféen, som sælger frokost mandag-fredag.

Påklædning

I psykiatrien bruger medarbejderne ikke uniformer. I stedet har vi vores eget tøj på, og det samme gælder for dig, når du er i praktik.

Hos Regionspsykiatrien Midt har vi også navneskilt på, hvor der står dit navn og stilling. Det er vigtig, at du tager det på, hver gang du møder i vagt.

Du vil få mere at vide om påklædningsetikette, når du starter dit forløb. Generelt er der en afslappet holdning til påklædning, men det er vigtigt, at din påklædning signalerer professionalisme, så den ikke forstyrre relationen til patienterne. Det er også vigtigt, at der er lommer i dit tøj, så du kan bære f.eks. dine nøgler.  

Du kan også læse mere om påklædning i retningslinjen her (pdf).

Straffeattest

For at du kan komme i praktik hos os, skal vi se din straffeattest. Derfor bliver der sendt en mail i din e-Boks, hvor du skal give os samtykke til, at vi må se den.

Tavshedspligt

Du har tavshedspligt under dit praktikforløb, hvilket betyder, at du ikke må viderebringe personfølsomme informationer til personer, der ikke er involveret i patientens pleje og behandling.

Når du arbejder med skriftlige studieaktiviteter, skal du anonymisere den patient, der eventuelt indgår i denne.

På Sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside kan du finde "Juridiske og etiske retningslinjer for anvendelse af patientoplysninger".

Mangler du stadig svar? 

Mangler du stadig svar på et spørgsmål? Så skriver du bare til din vejleder.

Find din vejleder her.