Stevani Ishia, jurist i Ledelsessekretariatet, en del af Psykiatristaben.
Hvilke arbejdsopgaver har du?
Mine arbejdsopgaver er meget varieret, og jeg sidder med en forholdsvis bred opgaveportefølje.
Mine primære opgave er at yde juridisk rådgivning - primært inden for psykiatriret, sundhedsret og offentlig ret. Jeg yder rådgivning både internt i Psykiatristaben, men mest ud i driften – og altså til læger, psykologer, socialrådgivere osv.
Jeg sidder derudover også med klagesager, aktindsigter, forskellige retningslinjer og mødefora fx visitationsforum for De Særlige Pladser.
Hvorfor har du valgt at arbejde her?
Ærligt så manglende jeg et job, da jeg blev færdiguddannet som jurist – og så viste det sig heldigvis både at være spændende og meningsfuldt at arbejde i Psykiatristaben. Nu har jeg været her i fem år.
En kæmpe bonus er, at det er en rigtig dejlig og tryg arbejdsplads, hvor vi også prioriterer at lave en del sociale ting sammen.
Et sjovt fact om mig
Jeg ELSKER fastelavnsboller. Faktisk har jeg prøvesmagt fastelavnsboller fra (næsten) alle aarhusianske bagere. Så jeg kan også give fastelavnsbolle-rådgivning.


Lise Walther
Lise er forbedrings- og kvalitetskonsulent i Kvalitet og Udvikling. Her er hun fx tovholder på Psykiatriens Kvalitetsnetværk, kvalitetsansvarlig for en række retninglinger og meget andet.


Tobias Abell
Tobias er AC-medarbejder i vores afdeling Økonomi og Planlægning. Han arbejder fx med at implementere specialiseret behandling, og så har han ansvaret for, at vores læger arbejder effektivt i Psykiatribussen.


Jesper Dessau
Jesper er konsulent i Kommunikation i Psykiatristaben. Han arbejder bl.a. med at afstigmatisere psykisk sygdom i samarbejde med vores EN AF OS-ambassadører, udvikler tiltag og samarbejder med andre instanser.


Tommy Viig Hansen
Tommy arbejder som patientplanlægger og klinisk EPJ-koordinator i Sundheds-IT og Digitalisering. Her arbejder han bl.a. med at understøtte kvaliteten af de enkelte patientforløb og meget andet.


Helle Stenumgaard
Helle arbejder som personalekonsulent i Psykiatristabens HR. Her understøtter og rådgiver hun bl.a. i forbindelse med sygefravær og andre personalerelaterede opgaver. Men hun laver også andre ting.