Lise Walther Jørgensen, Forbedrings- og kvalitetskonsulent i Kvalitet og Udvikling, en del af Psykiatristaben. 

Hvilke arbejdsopgaver har du?

Jeg laver mange forskellige opgaver. Hvis jeg skal nævne nogle af dem, er det: 

  • Tovholder på Psykiatriens Kvalitetsnetværk, hvor jeg sidder med sagsbehandling, dagordener, mødeplanlægning og er mødeleder.
  • Kvalitetsansvarlig for en række retningslinjer, hvor jeg f.eks. sidder med revision af eksisterende og udarbejdelse af nye retningslinjer. 
  • Ansvarlig for Psykiatriens fælles journalaudit sammen med en af mine kollegaer. Her plalægger vi journalaudit f.eks. proces, materialer dagsordener og indstillinger. Vi laver også en auditrapport og følger op på resultaterne. 
  • Etablering af Faglige Udvalg i Psykiatrien. Her sidder jeg med dagordener, indstillinger, sagsbehandling og sekretariatsbetjening. 
  • Forbedringsarbejde. Her underviser jeg, coacher jeg, koordinerer forbedringscoachuddannelsen i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, udvikler læringsseminarer og står for vores forbederingsværktøjskasse på hjemmesiden. 
  • Fælles introduktion for nye medarbejdere, hvor jeg holder oplæg om patient- og pårørendeinddragelse i Psykiatrien. 
  • LMU-repræsentant, hvor jeg sidder som repræsentant i vores fælles forum for dialog og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i Psykiatristaben.

Hvorfor har du valgt at arbejde her?

Jeg havde ikke tænkt at jeg skulle arbejde i Psykiatrien i første omgang. Jeg har altid arbejdet i somatikken - som er den anden del af sygehuset. Først som fysioterapeut på et hospital inden for neurorehabiliteringsområdet. Senere som sundhedsfaglig konsulent i Kommunal Forvaltning.

Da jeg flyttede til Viborg, søgte Psykiatristaben én med lige min profil: En med klinisk baggrund. videreuddannelse og med erfaring inden for forbedringsarbejde.

Et sjovt fact om mig

Jeg har haft 12 registrerede folkeregisteradresser i København fra 1997-2019. Jeg er fra dengang, man gerne lejede et værelse for 5-6 måneder ad gangen.

Helle Stenumgaard

Helle arbejder som personalekonsulent i Psykiatristabens HR. Her understøtter og rådgiver hun bl.a. i forbindelse med sygefravær og andre personalerelaterede opgaver. Men hun laver også andre ting. 

Læs mere om Helle og hendes arbejde lige her. 

Stevani Ishia

Stevani er jurist i Ledelsessekratariatet. Her sidder hun med et hav af forskellige opgaver fx juridisk rådgivning både internt i Psykiatristaben, men mest ud i driften - altså til læger, psykologer, socialrådgivere osv. 

Læs mere om Stevani og hendes arbejde lige her.  

Tobias Abell

Tobias er AC-medarbejder i vores afdeling Økonomi og Planlægning. Han arbejder fx med at implementere specialiseret behandling, og så har han ansvaret for, at vores læger arbejder effektivt i Psykiatribussen. 

Læs mere om Tobias og hans arbejde lige her. 

Tommy Viig Hansen

Tommy arbejder som patientplanlægger og klinisk EPJ-koordinator i Sundheds-IT og Digitalisering. Her arbejder han bl.a. med at understøtte kvaliteten af de enkelte patientforløb og meget andet.

Læs mere om Tommy og hans arbejde lige her. 

Jesper Dessau

Jesper er konsulent i Kommunikation i Psykiatristaben. Han arbejder bl.a. med at afstigmatisere psykisk sygdom i samarbejde med vores EN AF OS-ambassadører, udviklger tiltag og samarbejder med andre instanser. 

Læs mere om Jesper og hans arbejde lige her.