Jesper Dessau, Konsulent i PsykInfo Midt i Kommunikation, en del af Psykiatristaben. 

Hvilke arbejdsopgaver har du?

Mit arbejde handler om at afstigmatisere psykisk sygdom sammen med vores EN AF OS-ambassadører, der er forskellige personer med psykisk sygdom. Jeg koordinerer, faciliterer og udvikler tiltag, hvor vi kan fortælle om Psykiatrien og nedbryde tabuer om psykisk sygdom. 

Jeg samarbejder også med andre instanser. Fx er vi ude at holde oplæg ved politiet for at gøre deres forståelse og arbejde bedre for mennesker med psykisk sygdom. Vi er også ude på VIA University College og fortælle om mødet med den psykiatriske patient og arbejde med de studerendes egen sårbarhed. 

Der er også meget arbejde med vores EN AF OS-ambassadører. Vi bruger dem i mange af vores indsatser - og mit job er at sørge for, at de har det godt. 

Hvorfor har du valgt at arbejde her?

Jeg har arbejdet inden for feltet i mange år. Dog kun i Psykiatrien de sidste fire år.

Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og relationer. Jeg arbejder meget med, at vores ambassadører har det godt. At de har tillid til, at vi vil dem - så de kan komme ud og bringe håb hos folk, der har psykiske udfordringer.

Et sjovt fact om mig

Jeg har egentlig mange sjove historier. Fx har jeg en skuespilleruddannelse og har brugt meget af min ungdom på at lege og tjene penge på at være klovn. 

Derudover synger jeg ret meget i min fritid. Jeg er f.eks. med i et kor med 54 kormedlemmer. Men på trods af det får jeg ofte besked på, at jeg ofte skal dæmpe mig, fordi jeg synger højere end koret. som korlederen siger: "Her hørte vi så koret og Jesper. 

Lise Walther

Lise er forbedrings- og kvalitetskonsulent i Kvalitet og Udvikling. Her er hun fx tovholder på Psykiatriens Kvalitetsnetværk, kvalitetsansvarlig for en række retninglinger og meget andet. 

Læs mere om Lise og hendes arbejde lige her. 

Helle Stenumgaard

Helle arbejder som personalekonsulent i Psykiatristabens HR. Her understøtter og rådgiver hun bl.a. i forbindelse med sygefravær og andre personalerelaterede opgaver. Men hun laver også andre ting. 

Læs mere om Helle og hendes arbejde lige her. 

Stevani Ishia

Stevani er jurist i Ledelsessekratariatet. Her sidder hun med et hav af forskellige opgaver fx juridisk rådgivning både internt i Psykiatristaben, men mest ud i driften - altså til læger, psykologer, socialrådgivere osv. 

Læs mere om Stevani og hendes arbejde lige her.  

Tommy Viig Hansen

Tommy arbejder som patientplanlægger og klinisk EPJ-koordinator i Sundheds-IT og Digitalisering. Her arbejder han bl.a. med at understøtte kvaliteten af de enkelte patientforløb og meget andet.

Læs mere om Tommy og hans arbejde lige her. 

Tobias Abell

Tobias er AC-medarbejder i vores afdeling Økonomi og Planlægning. Han arbejder fx med at implementere specialiseret behandling, og så har han ansvaret for, at vores læger arbejder effektivt i Psykiatribussen. 

Læs mere om Tobias og hans arbejde lige her.